søndag den 7. oktober 2007

Blandet fornøjelse, men helt ok..

Så skete det endelig.. Jeg blev kok!!!! Wee..


Jep. Jeg kan nu sige, når folk spørger at jeg er kok.. Ikke mere i lære som.. eller elev.. eller.. eller.. Nej, NU er jeg rent faktisk noget.. Kok.. !

Til dem som skulle være interesseret kan jeg sige at det tager 4 år at blive kok, hvoraf det ene år er skolegang dog delt i 4 skoleperioder jævnt fordelt over hele læretiden.
Jeg har så været 5 år om det, da jeg holdt et års barsel da jeg fik Laura. Dermed er denne dag ventet med længsel!!

Svendeprøven foregår således at man trækker et emne og en "kreativ opgave" Jeg trak en valgfri dansk virksomhed på Rømø, og min kreative ret skulle indeholde lammebov.

Jeg vil forsøge at linke til min opgave hvis nogen skulle have lyst til lidt halvtung læsning, men indtil videre må I lige nøjes med forsiden..


Vi trak opgaven mandag d. 10. september, og havde så indtil d. 18. september til at skrive den i.
Der er mange ting man gerne vil have med, så tiden kan godt føles lidt knap, men alt i alt syntes jeg skriveriet gik meget godt. Selve grundstenene lå klar allerede onsdag, og så blev den rettet lidt til i løbet af ugen. Stor tak til Mette, Nina, mor, Louisa, Pede og hvem der nu ellers har kigget den igennem for faldgruber.
Da vi så havde afleveret havde vi godt 2 uger til at øve alle vores bundne retter samt få gennemprøvet vores kreative.

4. oktober havde vi så endeilg køkkenprøve. Vi skulle her fremstille vores kreative ret, samt en bunden ret ud af 12 mulige, som vi selv havde valgt. Jeg trak grilleret søtunge med pommes frites og tatarsmør.

Min kreative ret skulle som nævnt indeholde lammebov, og her er resultatet jeg kom op med:

Plukket braiseret Rømølam med fondant af pastinak og æblepuré med rosmarin samt "lammesvær"

Sprødstegte stykker af saltet Rømølam i salat af rucola, løg med bid, ristede nødder, pære noisette og syltede tranebær

Portermarineret grillet Rømølam på sprød kartoffelbund med sauterede svampe og rødbede vinaigrette


Jeg ved der blev taget et billede af retten, og håber at kunne få fingre i det, og så skal jeg naturligvis nok poste et billede her.

Alt kokkeriet kørte som smurt. Jeg var ovenpå og rimelig godt med. Jeg serverede min kreative ret efter 3 timer og 10 minutter som man skal, og hørte lutter Ihh, Åhh og Mmm'er fra sensor bordet. 10 minutter senere skulle jeg så servere min søtunge og igen var der Ihh og Åhh'er.... Lige indtil de fik skåret i den pokkers fisk.. Jeg havde desværre ikke fået stegt den færdig, og selvom alt andet var perfekt, var den dumpet.. Man MÅ bare IKKE servere halvfærdig fisk.. :(

Sensorer (2 stk) og lærer var alle super kede af det for lammet havde været helt i top og det fik jeg 12 (topkarakter) for, men fisken blev de nødt til at dumpe mig på, så der fik jeg -3 (absoult laveste karakter) Heldigvis skal man bare have en samlet karaktersum på 4 for at bestå, men hold op hvor var jeg skuffet. Det er nok det største antiklimaks jeg har oplevet til dato..

Dagen efter skulle vi så til mundtlig eksamen hvor vi skulle forsvare vores skriftlige opgave. Jeg var kommet ovenpå igen over gårsdagens skuffelse, men vil tilstå at jeg ikke var heeelt så opsat som jeg kunne have været. Dog kom nerverne alligevel da jeg var nede og skifte til kokketøjet som man har på når man går til eksamen, også selvom det bare er mundtligt..
Da det endelig blev min tur fløj tiden bare afsted. Jeg synes det var hyggeligt at være inde og sludre med "drengene" men jeg har nu også altid været rimelig afslappet overfor eksamener. Efter 15 minutter var jeg færdig, og syntes egentlig at det var gået meget godt.. Jeg blev kaldt tilbage og fik at vide at min mundtlige fremlæggelse havde været til et 10-tal, men at min opgave havde været til et stort 12-tal, så de kunne ikke komme udenom at skulle give mig 12..
Da jeg kom ud - helt høj på adrenalin og glæde var mor, far Martin og Laura kommet.. Jeg var helt ved siden af mig selv der, men bare super glad.
Jeg fik skiftet til civil igen og vi gik ned og spiste lidt frokost på en nærliggende café.

Sidst på eftermiddagen var der reception for alle afgangsklasserne på skolen.. Det er en dræbende kedelig affære men det er nu meget hyggeligt alligevel. Vi kommer alle ind i samlet flok og bliver bænket på rad og række. Så snakker "dronningen" og derefter bliver vi alle kaldt op en efter en og får vores skolebevis.


Når nu man er håndværker kan man bestå mere eller mindre godt. Den laveste grad er bare bestået. Man kan også bestå med ros, man kan få bronce og man kan få sølv. For at få sølv skal man have ikke mindre end 3x12, og jeg skal da ikke være bleg for at sige at det var i metalrækkerne mine ambitioner lå, hvilket gjorde det så meget mere irriterende, ikke engang at kunne få ros.. Oh well.. Sket er sket, og jeg har kun mig selv at skyde skylden på, men ØV endnu en gang.

Nåmen efter al denne navneopråbning er der altid nogle gaver der skal deles ud til dem der har gjort sig særligt bemærket. Her blev jeg den lykkelige indehaver af prisen for klassens bedste kreative ret, og fik en fin kobbergryde i gave.


Jeg fik også Horestas Mesterkniv. En pris som Horesta giver for elever der har udvist særligt flid og bare generelt har gjort sig positivt bemærket..

På sedlen der fulgte med stod der: Sine er valgt for altid at være velforberedt samt for de gode produkter, der kommer fra hendes hånd.


Jeg er meget beæret over disse priser, og generelt over alle de flotte ord jeg fik med på vejen af både sensorer, lærere og de andre elever. Det var en super dag!

Pia fra arbejdet var også dukket op med lidt god champagne og et gavekort fra DGI-byen. Af mine forældre fik jeg et lææækkert fjernsyn - det gamle som jeg købte for mine konfirmationspenge har trængt til en bytter længe.. Svigerforældrene og olde havde også sendt kort med penge, og i posten var der også et fint kort fra Diana og Majer.. Tuuusind tak!!

6 kommentarer:

  1. Tillykke Sine! Hvort er det stort og rigtig mange gange mere tillykke med al den ros og fine ord du fik med på vejen! :)

    TILLYKKE!

    SvarSlet
  2. Endnu engang mange gange tillykke. Hvor er det flot med de flotte fine karaktere. Og sikke nogle udtalelser... de må varme en del :-)
    Det lyder godt nok som nogle supr lækre retter du har lavet... Bliver jo helt sulten, af at læse i menukortet :-)

    SvarSlet
  3. Ahh hvor er du sej - TILLYKKE! Ja jeg ved jo ikke engang hvad halvdelen af din kreative ret er, så jeg vil give dig GULD bare for at vide hvad alt det betyder! :-) :-):-)

    SvarSlet
  4. Et stort tillykke skal du have Sine - hvor er det godt gået. Og tillykke med dine priser - og sikke nogle flotte karatere. Du er som Marianne skriver SEJ :-)

    SvarSlet
  5. STORT til lykke med "huen" og alle de fine ord og gaver.

    PS - du ser altså knaldgodt ud på det foto i uniformen med buketten.

    Knus
    Charlie

    PS jeg havde også tagged dig uden at have set at du allerede er blevet det.

    SvarSlet
  6. KANON FLOTTE KARAKTERER , og JA ærgeligt med den hulens fisk, men resten.......... TILLYKKE !!!!!!!

    M.v.h. Stine66

    SvarSlet