søndag den 30. december 2007

At nøjes..

Julen i år har stået i konfektens tegn.. D. 23. lavede jeg konfekt hjemme hos mor og far - ja far hjalp endda til!!! Han sad helt alene inde i stuen, så jeg spurgte om han ville hjælpe, og sørme så.. Det var han aldrig blevet spurgt om før, og det var super hyggeligt, selvom han mente at det var selvpineri sådan at sidde og sovse chokolade på marcipan.. LOL
Jeg er af den slags der bare ikke kan få mig selv til at lave det samme hvert år.. Jeg prøver altid nye ting af, og det kan så være mere eller mindre heldigt.. Martin bander tit over det, men sådan er det nu en gang.
I år lavede jeg følgende slags konfekt:

Marcipan med en sjat af Sørens whisky samt hakkede hasselnødder og mørkt chokoovertræk.
Marcipan m. ristet kokos og ananas i små tern, Malibu og lidt limeskal. Igen mørkt overtræk.
Frisk ananas kogt lidt i sukkerlage så de var konserverede, men stadig saftige, skåret i "bidder" og dyppet i mørk choko. (NAMS!)
Hvid choko m. kokosmel og limesaft - trillet til kugler og rullet i mere kokos. (passede også fint i min egen hule tand)
Toppe af kokosmasse fra Odense overtrukket med mørk choko.
Almindelig plain marcipan m. midte af nougat og lyst choko overtræk.
Små hvide menthol hjerter til lige at "klare" munden med
og så lavede min mor også mormors havregrynskugler.
Sikke et fad!! Jeg havde desværre glemt kameraet, og jeg tror ikke mor fik taget nogen billeder af det, men det var lækkert!

Idag har jeg så lige overstået kransekagekonfektbagningen..
Dette år blev det kun til fire slags, for det var hvad jeg kunne få ud af rullen. Jeg købte kun een for vi er kun os, og jeg er ikke så meget til kransekage, men vi plejer at sende lidt ind til naboen også, så det skal nok få ben at gå på.

Sortimentet lyder på:
Helt almindelig kransekage m. nougat i.. Jaa.. Jeg kan godt.. ;)
Kransekage med kakao og vanille
Kransekage m. whiskey m. ahornsirup som vi fik fra Canada for nogen år siden.. Skulle efter sigende smage godt i irsk kaffe, men sådan noget drikker jeg heller ikke..
Og endelig kransekage m. Baileys.

Nu er kagerne vist også kølet tilstrækkelig ned til at jeg kan pynte dem, så jeg vender lige tilbage med et billede lidt senere.. :D

UPDATE..

Så er kransekagerne good to go.. Måske jeg skulle tage lidt med på arbejde i morgen, for der er da vist en anelse flere end Martin og naboerne kan fortære alene.. :D


GODT NYTÅR!!

lørdag den 29. december 2007

Nyt hus!!!

Home sweet home!!

Vi har fundet det fedeste hus.. 4 store rum fordelt over to etager samt en uudnyttet tagetage som godt kan bruges til beboelse. Huset ligger på Frederiksberg, så alt er perfekt.. Jeg glæder mig meget til at vise det til Gåsen, for hun har ikke kunnet se det da hun jo har været i Kolding i julen. Jeg har således selv stået for flytning og indretning.. Jeg håber bare det falder i damens smag.. Martin kunne godt ha' ønsket sig lidt andre vægfarver, men på grund af den hurtige indflytning må det være et to-do projekt.. Jeg ville gerne ha' haft lidt potteplanter og sådan til vinduerne, men det må også vente lidt.. Nu skal vi lige ha' nytåret overstået.


















































Er det ikke flot!?!
Laura fik dette fantastiske dukkehus af bedsterne og al inventar af mormor og morfar. Hun ved det ikke endnu, for vi kunne ikke pakke det ud da vi var i Kolding, hvis vi også skulle gøre os forhåbninger om at have det med hjem igen..
Posted by Picasa

fredag den 21. december 2007

Advent..

Vi drager til Jylland i morgen, så vi når ikke at få tændt 4. lys i adventskransen før efter jul, men derfor skal I da ikke forskånes for at se vores fine krans.. Billedet er godtnok fra sidste uge, men det gør vel ikke noget.. :D

Kransen som naturligvis passer til juletræets tema er lavet på bestilling efter mine instrukser, men lysene og båndet har jeg selv tilføjet. Jeg regner med at kransen kommer ud og hænge på fordøren efter jul.

torsdag den 20. december 2007

Vores juletræ..

Jeg kom lige i tanke om, at jeg da vist hellere måtte poste et par stemningsbilleder fra vores skønne juletræ..

Jeg besluttede for nogen år siden, at når nu vi ikke holder jul hjemme, og dermed ikke er hjemme hele julen, var det ok at købe juletræ 1. søndag i advent, og det har vi (jeg) således gjort lige siden.

Vores (mit) juletræ skifter farve hvert år. Sidste år var det sølv og guld, og i år er det så sølv, sort og turkis.

Jeg er helt pjattet med glaskugler, så det er primært det vores træ pyntes med.. Mmmm!!! Jeg kan næsten ikke få mig selv til at gå forbi hvis jeg ser et sted der sælger disse skønne ornamenter.. Det er bare ikke til at stå for!

Nåmen her kommer et par stemningsbilleder fra vores juletræ..










Det er en skøn blanding af nyt og gammelt.. Nok mest nyt.. Fuglen er arvet fra min mormor og elefanten er købt i Zoo i år.. Nogen af glaskuglerne er fra Søstrene Grene hvor man fint kan skaffe sig et "basislager" og et par enkelte er fra Magasin hvor de bare har SÅ mange flotte.. Stjernerne og kræmmerhusene er fra Inspiration.. Julehjertet er fra en julehjerteswap og de klare glaskugler er fra Føtex.. Alt i alt en meget blandet landhandel, men jeg synes det er flot!
Vi har ikke lys på vores juletræ, for i min verden skal træet først tændes juleaften. Det er en af mine største barndomserindringer når far, farfar og bedstefar gik ind i stuen og lukkede døren, og vi "piger" først måtte komme ind når alle lysene (dengang var der også stjernekastere) var tændt.. Det var helt fantastisk, og jeg får stadig julelys i øjnene ved tanken..
Glædelig jul!!!!

mandag den 10. december 2007

Julekalender..

Min mor troede ikke i sin vildeste fantasi at jeg nogensinde ville BRODERE en julekalender, men det er nu altså hvad jeg har gjort.. Jeg blev ikke færdig til tiden dog, for der kom også lige lidt mad ind over, som tog lidt tid.. ;) Det skal nu også siges at jeg fik idéen temmelig sent.. Jeg tror nok jeg købte pakken med tarn og mønster og det hele d. 12. nov. så jeg havde liiidt travlt hvis jeg skulle ha' været færdig inden 1. dec.. Laura er nu også temmelig ligeglad, og der er da heller ikke heeelt fyldt op med pakker endnu, men mon ikke det kommer.. :D

18. nov


23. nov


24. nov


8. dec


Jep.. Som det fremgår så BLEV jeg altså færdig!!

fredag den 7. december 2007

Nu er det jul igen!!

Ja så faldt der også lidt julehygge forbi mig..



Martin skal have 3 små gaver med på arbejde til noget julekalender halløj, og jeg tilbød at bikse lidt sammen til ham.. Han var ikke heeelt sikker, da de andre havde noget fanzy schmanzy julepynt og des lige med, men jeg fik ham langt om længe overbevist om, hvad der var bedst for ham.. ;)


Dåserne har jeg købt for laaang tid siden på udsalg i Panduro til nærmest ingen penge..

Inden i dåserne er der henholdsvis vanilleristede mandler, nougat/hasselnød/rosin overtrukket med mørk choko samt Odenses nye (jeg har i hvert fald ikke set den før) kokosmasse også overtrukket med mørk choko.. De smager næsten som bounty, men med et strejf af marcipan.. Nams!

Jeg er jo noget nær 100% sikker på at der bliver rift om pakkerne.. Men nu må vi se om jeg får ret.. LOL!!

Bemærk: Juletræ i baggrunden.. Da vi aldrig holder jul hjemme, og jeg æææælsker glaskugler har jeg retfærdiggjort det over for mig selv at vi (jeg) køber juletræ første søndag i advent. Vi har sådan en fod med vand, så det er faktisk minimalt hvad det fælder, og jeg nyder virkelig at gå og kigge på vores smukke træ.. Jeg er sådan en af dem der hvert år vælger farver eller stil træet skal pyntes med, og i år er det altså sølv, turkis og sort.. :D Riiigtig nice if u ask me.. ;) Skal nok lige få postet et par billeder en af dagene, men bliver lige nødt til at vente til jeg er hjemme imens der er dagslys.