Laura og jeg tog os en tur i formiddags. De bliver nemlig luftet ca. imellem 9 og 10, og så igen ved 13-14 tiden.. :D
Det er en hel ny verden der har åbnet sig for elefanterne. Dem vi har haft længe, eller salv har avlet har jo aldrig været mere i bad end man kan komme med en vandslange og en skurrekost.. Nu kan de rent faktisk komme helt under.
Og så er der også hunde - disse har de jo været forskånet for inde i Zoo, da hunde ikke har adgang, men man kan jo ikke forhindre hundeluftere i at lufte hunde i Frb. Have.. Det er nu lidt komisk hvordan elefant madamen her, tramper frem mod hunden og trompeterer og ser MEGET farlig ud, imens resten af elefanterne slår ring om ungen og passer på. Jo jo, instinkterne er stadig intakte, og mere end een hund er blevet jaget på flugt..
Elefanten på billedet ovenover er faktisk ikke længere end 5-6 meter fra os, og der er ikke mere hegn end det I kan se på det øverste billede med Laura og det når vel mig til lidt over navlen. Til gengæld er vandet på den anden side af "kanten" knap 2 meter dybt, og på "kanten" er der monteret et stødhegn som garanteret ikke er rart, og slet ikke når man er våd - hvilket man nok temmelig sikkert er hvis man når helt derud. Vi så faktisk en ristet frø der var kommet til at hoppe op på hegnet.. Den kommer i hvert fald aldrig længere!
Udenfor har de husket at installere en hvilesten man kan sidde på, hvis man bliver lidt mat i sokkerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar