Viser opslag med etiketten Dinnerdate. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dinnerdate. Vis alle opslag

tirsdag den 3. september 2013

Spis og Spies

Som overskriften siger - what's not to like.. :)





Vi lagde ud med, at vente ca. 117 år på en bus. Det er bare SÅ irriterende at vente på en bus, der som de selv siger, kommer hvert 6. minut, og det gjorde den da også på den anden side af vejen - endda i klaser af 2-3 stykker op til flere gange, men efter over 20-30 minutter, var der kun kommet to på vores side - begge "Ikke i rute". :(
Da vi endelig kommer om bord, viser det sig, at der åbenbart er festdage i Valby.. Nu bor jeg sådan set i Valby, og har intet hørt om disse festdage. Valby, I skal sgu arbejde på jeres markedsføring!! ;) Nåmen festdagene betød, at hele Valby Langgade var afspærret, og det var det, der havde fucket busserne op.
Vi havde heldigvis ikke sådan rigtig travlt, så vi overlevede - heldigvis!

Inde i byen ville vi have en dejlig omgang sushi.. Sachi Sushi på Vesterbrogade har været et af mine favoritsteder længe, og denne gang skuffede de bestemt heller ikke, og så er det jo endnu et plus, at de ligger så tæt på Imperial - det er hverken første eller sidste gang, at jeg kombinerer Sachi med et biobesøg.

Volcano Roll - et must have når man besøger Sachi Sushi
Efter maden indtog vi Imperial - Patrick havde inviteret på Spies og Glistrup, og jeg havde sagt ja tak med det samme.


Vi har begge læst biografier m.m. om Simon Spies, så vi kender jo godt hans historie, det var dog stadig en fantastisk god film, som bestemt gav noget andet end biografierne. Primært fordi filmen, som titlen antyder, handler om Spies OG Glistrup, altså deres indbyrdes forhold. Den handler ikke om Spies og hans opvækst, hans ægteskaber og den handler slet ikke om Jannie. Den handler slet og ret om det forhold Spies og Glistrup havde til hinanden - noget som i hvert fald ikke har været ret meget beskrevet i den biografi jeg har læst.
Skuespillet er rigtig godt og særligt Nicolas Bro gav Glistrup præcis den mængde excentrisme og intelligens, som han har brug for. Min favoritskildring var dog Trine Pallessens bud på Lene Glistrup - hun er sgu en sej dame, og det har sikkert også været nødvendigt, for at kunne håndtere en mand som Glistrup.
Filmen gav også et meget godt billede af, hvordan Spies virkelig kæmpede med at være "et normalt menneske". Evig iscenesættelse og sensationsjagt giver bare ikke meget plads til at kunne være helt almindelig i sin fritiden - jeg tror han glemte hvordan. Her var fru Glistrup helt bestemt Mogens' livline, der sikrede, at han ikke fløj alt for langt væk. At han så måske kom lige lovligt langt ud på fløjen senere hen, er en detalje..

Jeg synes at Spies og Glistrup er en fremragende film, som jeg bestemt ikke har noget imod, at se igen. Det er måske ikke den mest præcise beretning om, hvad der virkelig skete, men den er virkelig god underholdning - mine lattermuskler blev i hvert fald flittigt rørt.

ØLPIK!

Forresten.. Skulle man have en svaghed for Arne Jacobsen og Verner Panton, må man endelig ikke snyde sig selv for denne film. :D


torsdag den 29. august 2013

Danmarks bedste smørrebrød - 2. semifinale

Jeg havde inviteret Patrick på frokost i lørdags.. Gåsebarnet var blevet afsat så det var kun os to. Jeg havde været lidt hemmelighedsfuld omkring udflugtsmålet, set skulle jo helst være en overraskelse..

Billedet er lånt HER


For et par måneder siden, faldt jeg over et lille resumé fra første semifinale, som blev holdt i Aarhus. Det så spændende og lækkert ud, og da jeg så, at almindelige mennesker kunne booke bord og komme ind og smage, reserverede jeg straks bord.

Der var god stemning i Grøften, hvor konkurrencen skulle afholdes, og det foregik således, at det bord man blev sat ved, fik tildelt et hold. Vores bord havde fået Rasmus Kjær og det var vi bestemt ikke kede af. Jeg har stalket Rasmus on and off i nogen tid, og ved, at han er god til at tænke ud af boksen. Jo, forventningerne var høje.

Der var åbenbart gået lidt fisk i tidsplanen, for vi skulle først ha' været der kl. 13, men hverken Patrick og jeg, eller vores sidemænd havde fået denne memo. Grøftens personale var dog flinke til at servicere, og vi lagde flot ud med henholdsvis 47 og Jacobsen Weissbier.


På alle pladser lå der en guide til konkurrencen, samt en spiseseddel og en stemmeseddel. Hvert hold havde forberedt fem stykker smårrebrød, og hver gæst skulle vælge tre stykker som de gerne ville smage. 


Jeg valgte æg, kartoffel og spidsbryst. Patrick valgte fiskefilet, spidsbryst og ost. i var strategiske, vi ville jo gerne smage på det hele. :)

Rasmus Kjær i kokkekitel :)
Den gode Hr. Kjær var i hopla. Han var nede og sludre med bordet i flere omgange, og fremskyndte da også bespisningen, så vi ikke kom til at sidde og sulte alt for længe. Efter afstemningen fik vi også en lille platte ned, med hapsere, så vi ikke gik sultne hjem.

Vagtelæg, røget salt, ristet malt, sprødstegt hønseskind og mayonnaise med dild, persille og spinat

Den første ret på min tallerken var en flot flot æggemad. Ikke mindre end fem små smilende vagtelæg på et stykke top-lækkert hjemmebagt groft stykke rugbrød. Maden så spændende ud, men manglede desværre noget smag og noget spænding. Det smagfulde sprøde hønseskind blev hurtigt overdøvet af de store mængder æg, som ikke smagte af ret meget andet end æg. Den røgede salt kunne man slet ikke smage men den grønne mayonnaise var virkelig god. Jeg ville ønske at mængden af æg blev nedjusteret en smule - måske bare 5 halve i stedet for 5 hele? Eller om ikke andet, at de blev krydret noget mere, end det var tilfældet denne gang. 

Ret nummer to tilgik Patrick, da han jo havde valgt fiskefileten. 

Rødspættefilet og soufflé paneret i maltbrød, agurk, skagensrejer, mayonnaise og skorzonerod

Den sprøde maltbrødspanering gik her fanstatisk godt i spind med fisken. Beskrivelsen lød på soufflé, men jeg syntes nu mere det virkede som et helt stykke stor saftig rødspættebøf - lækkert var det i hvert fald, og jeg græder bitre tårer over, at jeg ikke selv valgte denne ret, traditionelt set, kan en fiskefilet bare gå så meget galt - en paneret karklud i værste tilfælde, men den mundfuld jeg fik af denne, var nu helt igennem fantastisk!

Kartoffel, marvfedt med løg, mayonnaise, tallerkensmækkere, bløde løg, perleløg og sprøde løgringe

Næste ret på min tallerken, var kartoffelmaden. Det der gjorde udslaget her, var uden tvivl de bløde løg som titter frem under løgringene. Det var nærmest en løgkompot spækket med smag og velbehag. Komponenterne spillede virkelig flit sammen, og det visuelle udtryk var i top. 

Plukket og glaseret oksespidsbryst, confiterede minirødløg, minirødbeder og hyben

Den fjerde ret på kortet, som vi begge havde bestilt, var en flot anretning med oksespidsbryst. Ud fra beskrivelsen, havde jeg håbet, at spidsbrystet ville være mere plukket - a la pulled pork, for stykker som her kan ofte virke lidt tørre, og denne servering var da også liiige på nippet, men dog stadig acceptabel. Smagen var rigtig lækker - måske hvis den var serveret lun, ville det være lidt mindre som en klods? Anyhow så var det en virkelig flot mad, og de enkelte komponenter smagte super godt, men desværre lidt for meget syre efter min smag, når det hele blev sat sammen. Både rødbede, løg og hyben var syrlige - jeg savnede lidt modspil.

Camembert frit - frit oversat med frysetørrede solbær, solbærgelé, friske romsyltede solbær og lakridsurter

Sidste ret på kortet tilfaldt også Patrick. Det var et bud på den efterhånden velkendte urtepotte. Her havde Rasmus taget en udhulet bolle og fyldt den med camembert samt solbær i flere afskygninger. Smagen var fantastisk, men dog gjorde anretningen retten virkelig svær at spise.

Alt i alt var det en dejlig mad, og på trods af vores kritikpunkter, var vi meget begejstrede for den mad vi havde fået serveret. Grøftens tjenere var i topform, og parret vi sad til bords med, var vældigt underholdende. Til arrangementet hørte også 2 glas snaps - jeg er ikke til snaps, men kastede mig dog alligevel ud i en krondild og til petitfours fik jeg en med kanel og vanille. Jeg er stadig ikke fan af snaps, men de gled dog ned uden de store protester. :) 

Efter at alle havde spist og stemt var der præmieoverrækkelse - vi skulle jo have at vide, hvem af de fem hold, der ville gå videre til finalen. 3. pladsen gik til Frederiksminde, 2. pladsen gik til Lumskebugten og sørme om ikke 1. pladsen gik til vores mand - Rasmus Kjær! 

GO TEAM 5!!

Vil du se flere billeder fra arrangementet, kan du klikke HER.

tirsdag den 16. juli 2013

På den igen.. :)

Det står ikke helt stille i Sineland, jeg er bare som altid en anelse dårlig, til at huske at blogge..

Jeg tager lige et kig i telefonens billedarkiv, så vi kan få en kronologisk update. :) (denne post bliver laaang)


100 dage med P.. <3



Jeg har lavet mine første kys (med hindbær og hvid chokolade)..


Gåsebarnet blev lockoutet, og havde hjemme-hjemkundskab..


P og jeg havde kæresteweekend og spiset muslinger på No. 22..


Vi spiste også Sushi..


Vinkede til Holger..


Drak os stive i cocktails på hotellet..


Og så solopgangen..


Det blev forår..


Gåsebarnet var til optagelse..


P og jeg var ude og spise på vores 4-måneders dag..


.. og jeg fik smukke blomster.. :)



Tess gik kold.. Igen!


Søren, Laura og jeg var på roadtrip..


Pinsen blev holdt på Bakken, og Andrea blev kun lidt beskidt..


Laura "vandt" en slange..


Vi var til Vi Rocker i regnvejr..


Men humøret var højt, også da Kongsted spillede.. :)


Jeg fandt et par nye lopper..


Gåsen og jeg fik suttet tæer..


Jeg begyndte at spille softball..


P og jeg havde 5-måneders dag, og jeg fik lækre solbriller..


Mette (meddetlysehår) og jeg drak cocktails på Salon 39..


Jeg købte et par nye sko..


Vi fjollede..



Jeg blev del af et nyt projekt..


P og jeg drak mærkelige øl på Falernum..


.. og var til sommerfest hos Familien Stenander


.. og Sct. Hans koncert på Christiania..


.. med Panamah og Barbara Moleko..


Vi holdt kæresteweekend på Bornholm..


Med flot udsigt fra hotellet..


.. og fine små strandhuse..


.. og en smuk kirke..


Blå himmel og hvidt sand..


.. og klipper ved Gudhjem..


.. og Rokkesten..


.. og en restaurant med en gås..


.. og en fantastisk kæreste og god mad! <3


P og jeg havde 6-måneders dag, og jeg fik nye (tiltrængte) sko..

Gåsen og jeg var på kanalrundfart med Louise og Damian..




Og i sejlklubben og spise flæsk..


Og på stranden..


Og i biografen..


Og i hi..


Jeg købte flere nye sko..



.. og Gåsen og jeg var på stranden igen..


.. og vi kom under.. Helt under!


.. også i et noget mindre, men ca. lige så koldt "hav"..


.. og jeg scrappede for første gang i flere år!


Det var seneste update.. Nu er vi vist up to speed igen.. :D (beklager den lange post.. ;))