Viser opslag med etiketten Læs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Læs. Vis alle opslag

søndag den 13. januar 2013

Dagen derpå..

På forunderlig vis vågnede jeg op helt uden tømmermænd. Jeg havde ellers regnet med, at der nok var lidt - det er trods alt ikke hver dag at jeg drikker 1½ flaske vin + det løse, og normalt skal der virkelig ikke ret meget til, før jeg bliver tømmermandsramt. Men åbenbart ikke denne gang. Tak for det!

Jeg havde ikke handlet ind til morgenmad, men vi gik ombord i køleskabet for at se, om ikke der alligevel var lidt at komme efter.

Resultatet blev en dejlig æggekage med de sidste rødder og noget fennikel som var til overs fra gårsdagen, kartofler i skiver og det sidste serrano på toppen og nå ja, naturligvis masser af purløg.

Jeg havde rent glemt hvor taknemmelig sådan en æggekage er - har du rester? Lav en æggekage!

Resten af weekenden blev brugt på et besøg på loppemarked.. Jeg vil gerne have mig et spejl a la det her:


Desværre var der ikke det store udvalg, så jeg måtte gå tomhændet hjem.

Jeg endte med at gå i Føtex og trøsteshoppe, jeg faldt nemlig over Marco Effekten som lydbog. Jeg købte jo bogen, men kom aldrig rigtig igang med den i julen.. Nok hovedsageligt fordi jeg var travlt beskæftiget med at sms'e med P..
Jeg vurderede at jeg nok heller ikke ville få læst den hjemme, den blev derfor doneret til mine forældres bogsamling.

Med lydbog i lommen hastede jeg således hjem og gik igang.. Jeg kunne med fryd erfare, at det er den samme oplæser, som har læst de andre bøger i serien op for mig.. Jeg elsker hvordan Githa Lehrmann læser, og særligt hendes version af Assad er skøn! :D

torsdag den 13. december 2012

søndag den 9. december 2012

Min bogreol..

Min post igår mindede mig om et site jeg fandt for noget tid siden, nemlig Gyldendals virtuelle bogreol "Din Bog Min Bog".


Her kan du oprette sig som bruger, og så får du din helt egen bogreol. Du kan se hvad dine venner læser og har læst, og se deres anbefalinger.
Du kan desuden lave en liste over bøger du har tænkt dig at læse, således at du ikke så nemt glemmer dem inden du når så langt.. Hvis du er lige så glemsom som jeg altså.. ;)

Jeg havde for nyligt en del credits hos Audible hvor jeg køber de fleste af mine lydbøger, så jeg købte en ordentlig røvfuld klassikere, som jeg påtænker at skulle igang med en dag jeg får lyst. Lige nu læser jeg The Help, som er rigtig god - både bogen og filmen.
Den handler om livet for de farvede barnepiger/husholdersker i USA i de tidlige 60'ere, da forskellen mellem sort og hvid var så markant, at selv tanken om at de skulle bruge samme toilet, var nærmest utålelig.



lørdag den 8. december 2012

Jussi..

Har du læst om Afdeling Q? Hvis ikke, så er det bestemt på tide. Jussi Adler-Olsen har begået en fantastisk serie om politibetjenten Carl Mørck, og der er netop udgivet en ny bog i serien. Normalt "læser" jeg stort set altid mine bøger som lydbøger, for så kan jeg lave andet imens. Sætter jeg mig med en rigtig god gammeldags bog, kommer jeg ikke op til overfladen før bogen er slut, og nogen gange er det bare ikke særlig praktisk, når man også af og til har et liv der skal passes. Men altså.. Jeg er så pjattet med Afdeling Q, at jeg rent faktisk overvejer at købe bogen som BOG. Måske jeg skulle bruge et par juledage på at konsumere den, imens livet alligevel står på standby..