 | |
|
Antipasti Italiano
Variation af hjemmelavede småretter som gratinerede østershatte, lufttørret oksekød med gorgonzola, panerede tigerrejer med tartarsauce, kalveinderlår med tunmajonæse og kapers, auberginetærte med ricotta og tomater og mozzarella med olivenolie og basilikum.
Tagliata di filetto
Skiver af oksemørbrad med rucola, parmesanflager og balsamico glace serveret med ovnstegte kartofler, italiensk æggestand og friske bønner.
Tartufo con Amaretto
Hjemmelavet istrøffel med amarettolikør og blåbærsauce.
Jeg må tilstå, at jeg havde lidt uro i maven forud for besøget.
Jeg havde tidligere forsøgt at booke via stedets hjemmeside, hvor man taster sin forespørgsel ind i en kontaktformular. Jeg havde skrevet en fin tekst om, at vi gerne ville bestille bord den og den dato klokken det og det bla bla. Svaret jeg fik retur var: "Vi har lukket mandag". Ikke noget "Hej Sine.." eller "Venlig hilsen". Da jeg så bestilte bord denne gang skrev jeg en tilsvarende mail. Svaret jeg fik retur var: "ok"..... Ok? Ok så..
Jeg skulle nok ha' nærstuderet billederne i tilbudet lidt bedre, for den fine voksagtige overdug som ses herover, kendetegner desværre alt for tydeligt, den oplevelse vi havde i restauranten. Som P udtrykte det, så har Storebæltsfærgen ikke sejlet forgæves, for det var nok mest af alt sådan en oplevelse vi havde denne aften. Allerede da vi trådte ind af døren, blev vi mødt af en tarvelig slet skjult lugt af tobak.. Planterne var palmelevn fra 80'erne, som trængte til en kærlig hånd, og nok havde gjort det et stykke tid, og generelt virkede lokalerne ikke særligt indbydende, men måske er autentisk italiensk bare ikke lige min kop te.
Vi blev mødt af en træt smågnaven tjenermand som fik os placeret. Efter et lille kig på menukortet fik vi valgt valgt drikkevarer, og da P havde udvist begyndende tegn på sultedød, bestilte vi en bruchetta til at starte på. Drikkevarerne fik vi overraskende hurtigt, på trods af imponerende lidt engagement fra tjenermandens side. Jeg er overbevist om, at det også må være ham, som svarer på mails i gechäften.
På bordet var der olivenolie og små hjemmebagte brød der smagte dejligt. Vi fik også en lille skål med rigtig udemærkede oliven, som vi kunne stikke til.
 |
| Billedet er lånt fra Downtowns anmeldelse af stedet |
Bruchettaen var god. Brødet var grillet lige tilpas, og jeg tror også at det var hjemmebagt. Hvidløgssmagen måtte godt ha' været en anelse mere gennemtrængende, og den tørrede oregano var der lige lovlig meget af, men det er også det eneste jeg har at udsætte. Tomaterne var friske og ligeledes var salaten som fulgte med. Det var i hvert fald en god start!
Vores forret var husets antipasti. Elementerne vi fik var en basilikumspandekage med noget rejesalat af en art - det var lidt svært at smagsbestemme, og pandekagen smagte mest som klæg føles. Friteret kinareje med noget tatarsauce som var ok. Vitello Tonnato som er tynde skiver kalvekød med tunsauce - en ret som smagte fint, men som jeg nok aldrig rigtig lærer at værdsætte. Friteret courgetteblomst med lidt tomat og ost på - det smagte ikke rigtig af noget, så det har jeg ingen mening om. Endelig var der en auberginekage med ricotta, som nok var det mest velsmagende på tallerkenen, på trods af et noget brankede udseende.
Hovedretten kom hurtigt, serveret med samme entusiasme som de øvrige retter. Kødet var flot stegt og rucolaen var frisk men her slutter ligheden så også, med den beskrivelse vi havde fået af retten..
 | |
|
Det som aller først fangede mit øje, da tallerkenen blev stillet foran mig, var den flotte brunkogte asparges, som lå midt for og tronede. På tallerkenen var der også en buket blomkål, som godtnok ikke var brunkogt, men desværre var lettere udkogt. Der var hældt noget gult udefinerbart sauce over, som heldigvis smagte ok. De ovnbagte kartofler på tallerkenen herover var skiftet ud med en bagt mos, som overraskede ved at indeholde et lag af smeltet ost. Kartoflen kunne måske have været vellykket hvis mosen havde været smagt til, og man havde valgt en ost med smag. Desværre var det smagløst og efterhånden som kartoflen kølede af, blev osten længere og længere, og endte som en sej masse. Mængden af kød var ca. halveret i forhold til billedet herover, men var som nævnt fint stegt. Vi havde fået snipperne (de tynde endestykker) men dog stadig udemærket mørbrad, dog uden skyggen af salt og peber, men det kunne vi heldigvis selv klare. Mængden af balsamico var en anelse overdådig, og jeg må have været uheldig med min parmesan, for det var tørt og sejt og mindede aller mest om skorpe. Sådan kan det jo gå. Den italienske æggestand og bønnerne som menuen lovede, så vi desværre ikke noget til. Til gengæld var der både julesalat og radicchio, som begge dele stort set er uspiselige når de står alene. Dyrt pynt med dårlig smukhedsfaktor. Konklusionen var, at det meste af retten trods alt var spiselig, men meget langt fra fantastisk.
Desserten lovede istrøffel, amarettolikør og blåbærsauce, men den må være skiftet ud på vejen, for vi fik en velsmagende vanille panna cotta, som desværre blev trukket ned af temmelig tykt skind på kanterne. Tilbehøret var flødeskum fra dåse, lidt krimskrams af hindbærcoulis og en physalis. Bum!
Restauranten var i øvrigt fint besøgt. Der var et større selskab for enden af lokalet, og da vi forlod stedet, var der stort set fyldt. Det virker altså til at være en velbesøgt restaurant, og da det bestemt ikke kunne være på grund af den gode charmerende betjening, måtte det jo være maden.... Eller måske det brune dametoilet, hvor der var hængt et bambusgardin op på væggen, for at skjule den store ramme med reklameplakaten for hygiejnebind, som man åbenbart gerne vil tjene penge på, men ikke vise frem..
Med fare for at lyde mavesur, så er det mig ærlig talt en gåde hvordan stedet kan eksistere på nu 28'ende år, og jeg er heller ikke bleg for at sige, at vi i hvert fald ikke er iblandt dem der vil savne dem, hvis de en dag drejer nøglen om.
Næste gang tager vi på La Buca degli Artisti i stedet. Prisklassen er godtnok en anden, til gengæld er det pengene værd, og det var det ikke her!
Tak for mad, og undskyld vi kom!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar