Spis og Spies

Som overskriften siger - what's not to like.. :)

Vi lagde ud med, at vente ca. 117 år på en bus. Det er bare SÅ irriterende at vente på en bus, der som de selv siger, kommer hvert 6. minut, og det gjorde den da også på den anden side af vejen - endda i klaser af 2-3 stykker op til flere gange, men efter over 20-30 minutter, var der kun kommet to på vores side - begge "Ikke i rute". :(
Da vi endelig kommer om bord, viser det sig, at der åbenbart er festdage i Valby.. Nu bor jeg sådan set i Valby, og har intet hørt om disse festdage. Valby, I skal sgu arbejde på jeres markedsføring!! ;) Nåmen festdagene betød, at hele Valby Langgade var afspærret, og det var det, der havde fucket busserne op.
Vi havde heldigvis ikke sådan rigtig travlt, så vi overlevede - heldigvis!

Inde i byen ville vi have en dejlig omgang sushi.. Sachi Sushi på Vesterbrogade har været et af mine favoritsteder længe, og denne gang skuffede de bestemt heller ikke, og så er det jo endnu et plus, at de ligger så tæt på Imperial - det er hverken første eller sidste gang, at jeg kombinerer Sachi med et biobesøg.

Volcano Roll - et must have når man besøger Sachi Sushi

Efter maden indtog vi Imperial - Patrick havde inviteret på Spies og Glistrup, og jeg havde sagt ja tak med det samme.

Vi har begge læst biografier m.m. om Simon Spies, så vi kender jo godt hans historie, det var dog stadig en fantastisk god film, som bestemt gav noget andet end biografierne. Primært fordi filmen, som titlen antyder, handler om Spies OG Glistrup, altså deres indbyrdes forhold. Den handler ikke om Spies og hans opvækst, hans ægteskaber og den handler slet ikke om Jannie. Den handler slet og ret om det forhold Spies og Glistrup havde til hinanden - noget som i hvert fald ikke har været ret meget beskrevet i den biografi jeg har læst.
Skuespillet er rigtig godt og særligt Nicolas Bro gav Glistrup præcis den mængde excentrisme og intelligens, som han har brug for. Min favoritskildring var dog Trine Pallessens bud på Lene Glistrup - hun er sgu en sej dame, og det har sikkert også været nødvendigt, for at kunne håndtere en mand som Glistrup.
Filmen gav også et meget godt billede af, hvordan Spies virkelig kæmpede med at være "et normalt menneske". Evig iscenesættelse og sensationsjagt giver bare ikke meget plads til at kunne være helt almindelig i sin fritiden - jeg tror han glemte hvordan. Her var fru Glistrup helt bestemt Mogens' livline, der sikrede, at han ikke fløj alt for langt væk. At han så måske kom lige lovligt langt ud på fløjen senere hen, er en detalje..

Jeg synes at Spies og Glistrup er en fremragende film, som jeg bestemt ikke har noget imod, at se igen. Det er måske ikke den mest præcise beretning om, hvad der virkelig skete, men den er virkelig god underholdning - mine lattermuskler blev i hvert fald flittigt rørt.

ØLPIK!

Forresten.. Skulle man have en svaghed for Arne Jacobsen og Verner Panton, må man endelig ikke snyde sig selv for denne film. :D