mandag den 17. marts 2008

Pyh..

Så er vaskehelvedet endelig overstået. 5 maskiner blev det til, og her er resultatet - nåja plus en stak skjorter som hænger til tørre.
Godt at der er næsten en hel uge til vi får brug for at vaske igen!
Jeg fik ved samme lejlighed taget mig sammen til at sortere i mit og Gåsens tøj. En hel sæk blev det til som skal til genbrug. Tænk at man samler så meget. Det skal også lige siges at mit klædeskab ikke ligefrem er stort.
Jeg har denne kommode, og stort set alt mit tøj er i de 4 øverste skuffer (den nederste er fyldt med Gåsens legetøj). Jeg har også lige et par skjorter der hænger, men det er vist også det.
Vi har desværre ikke rigtig plads til mere tøjopbevaring - eller jo det har vi sikkert, jeg kan bare ikke rigtig se hvordan.
Under alle omstændigheder er der en rimelig udskiftning i garderoben. Til gengæld køber jeg også en del tøj billigt i H&M og selvom tøjet kan være nok så pænt så ER levetiden på det unægtelig ikke særlig lang. Jep, mit tøjforbrug passer vist udemærket til mit garderobeplads.

1 kommentar:

  1. Hold da op, sikke en aktivitet du ligger for dagen ;-) bare det var mig der havde den energi. Det er utroligt hvad man kan få fra hånden når "ånden" lige er der ;-)

    SvarSlet