mandag den 11. februar 2013

Udflugt #1

Jeg er ikke vokset op med det, og har heller ikke praktiseret det hidtil, men P mener ikke, at man kan tilbringe en hel weekend hjemme, og det kan jeg da egentlig godt se fornuften i.. :)

Laura Mai var hos mig denne weekend, og hun fik at vide at hun kunne vælge imellem Tøjhusmuseet og Arbejdermuseet.. Noget fornærmet mente hun dog, at der altid skulle være tre valgmuligheder, så hun fik lov til at vælge den sidste mulighed, som var "det der slot med manden og stenen"..
Turen lørdag gik således til Kronborg. Laura Mai havde været der før, men jeg må med skam indrømme, at jeg aldrig har, så jeg var frisk på idéen.





Det var en god tur der op med høj musik i højttalerne.. Laura blev for een gangs skyld ikke køresyg, hvilket er mere undtagelsen end reglen, og vi nåede helskindede til Helsingør alle mand.



Kronborg var en rigtig god oplevelse synes jeg. Informationsniveauet er højt, og de plancher der står rundt omkring, er netop så fyldestgørende, at de ikke bliver for tunge. Der er også flere steder, hvor du kan scanne QR koder, og der igennem få direkte fortælling igennem telefonen om rummet eller udstillingen du står ved.

Jeg kan godt lide slotte. Jeg synes det er fascinerende at tænke på al den logistik der har skullet til, for at få sådan et monstrum til at køre rundt. Blot brændeforbruget til de mange ildstæder er svimlende at tænke på - der var jo et ildsted i stort set samtlige lokaler, og det måtte der vel være, for det var jo den eneste måde at opvarme slottet på dengang. Føj hvor må der ha' været koldt!
I Dansesalen var der tilmed to, men der har vist alligevel skulle danses en del, for at få varmet rummet op..



Men sikke en fest man kunne holde.. ;)

I anledning af vinterferien var der gemt små Holger Danske figurer i Kasematterne, som vi var nede og finde med vores lommelygter.


 Det var for Laura Mai dagens højdepunkt, og da vi først fandt ud af, hvad det var vi ledte efter, gik der sport i det.. Men hold op hvor er der mørkt der nede - Ikke bare mørkt, men MØRKT!!!

P ville gerne ha' haft os med omkring Peter Lieps hus til et stykke med varm kakao og lagkage på vejen hjem, for det "skal" man åbenbart når man er på roadtrip på de kanter.. Desværre havde vi ikke fået overtræksbukser med, så mit stilkebarn ville nok ha' fået forfrysninger i lårbasserne, hvis vi var taget den vej forbi, så det må blive en anden gang.

Ps. Hjemturen forløb også uden køresyge.. HURRAAA!!!

2 kommentarer:

  1. Godt gået mht køresygen. Laura bliver nu meget sjældent køresyg i Berlingoen ;) ærgerligt med kokaokoen og kagen, men for hunde da..... havde du regnet med varme på slottet? Godt I havde varme i bilen hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ja Kloge Åge, bukserne lå på skolen, så der var ikke rigtig noget at gøre, og slottet var altså fint tempereret, NÅ! ;P

      Slet